Torsdag den 30. juni
Dagen startede med en yderst delikat morgenanretning, bestående af nogle meget dyre krydderboller smurt med en let nøddecreme. Tilhørende var der friskpresset juice (på karton). I den lidt grovere ende var der en perfekt letrørt havregrød, lavet af mega morgenfriske Majken. Julie og Maria var tæt ved at få den ekstra luksus bestående af morgenmad I sengen, da de har forvandlet sig til et par luksus sommerferie zombier.
Efter at drengene havde taget opvasken, pakkede vi regntøjet og drog afsted. Vi gik op og ned, og op og ned, og op og ned, indtil vi nåede naturhistorisk museum (spændende) Julie og Maria blev ligepludselig et år yngre, så de kunne komme gratis ind (en 20′er sparet, er en 20′er tjænt) Ib til gengæld “lånte” lige tre stykker stenkuld. Ud over kuld og en en masse magnet fisk, var der fyldt med hvalskeletter, kolde facts, og en isbjørn højere end Ib. Herefter var det fri leg i Torshavn, indtil frokosttid klokken et.
Nede ved kajen lå et stort prægtigt skib. Var det monstro Dannebro? Jo det var det, ifølge campingfatter.
Under vandringen gennem Torshavns skumle smalle gyder (det lyder i hvert fald spændende) kom vi forbi duften af farmors køkken, hvilket var en yderst sultfremkaldende duft. I en af de mange spændende butikker fandt vi en yderst moderigtig lilla pung (hvis man er en tiårig pige) til Ib fordi han kaster rundt med pengene.
Fordi det øst pjøsk pjask regne satte vi os ned i færgeterminalen og spiste frokost. Den bestod af et NYBAGT LUNT rugbrød og ellers pålæg som vi plejer.
Så gik vi til skansen og kiggede på kanoner og et fyrtårn. På turen hjem fra Torshavn snakkede vi lidt med med øens faste beboere, fårerne. Så gik turen forbi BONUS Brugsen hvor aftensmaden blev købt. Drengene og Ib lavede medister med kartofler, grøntsagen, og brun sovs. Imens drengene vaskede op i to omgange, først uden opvaskemiddel, og så efter med opvaskemiddel. Fik Julie og Maria lige afprøvet hvor lang tid man kunne være i bad indtil der ikke var mere varmt vand. Ud af køkkenvinduet svævede en dejlig duft, fordi Majlen stod og vendte pandekager på de små campingblus. Mhmmm, MUMS!
Men så skulle vi da også til at gå i seng. Det havde været en lang dag, hvor vi alle stadig havde gynget lidt småfulde rundt, siden færgeturen.
Godnat.