Torsdag den 30. juni
Dagen startede med en yderst delikat morgenanretning, bestående af nogle meget dyre krydderboller smurt med en let nøddecreme. Tilhørende var der friskpresset juice (på karton). I den lidt grovere ende var der en perfekt letrørt havregrød, lavet af mega morgenfriske Majken. Julie og Maria var tæt ved at få den ekstra luksus bestående af morgenmad I sengen, da de har forvandlet sig til et par luksus sommerferie zombier.

Efter at drengene havde taget opvasken, pakkede vi regntøjet og drog afsted. Vi gik op og ned, og op og ned, og op og ned, indtil vi nåede naturhistorisk museum (spændende) Julie og Maria blev ligepludselig et år yngre, så de kunne komme gratis ind (en 20′er sparet, er en 20′er tjænt) Ib til gengæld “lånte” lige tre stykker stenkuld. Ud over kuld og en en masse magnet fisk, var der fyldt med hvalskeletter, kolde facts, og en isbjørn højere end Ib. Herefter var det fri leg i Torshavn, indtil frokosttid klokken et.

Nede ved kajen lå et stort prægtigt skib. Var det monstro Dannebro? Jo det var det, ifølge campingfatter.

Under vandringen gennem Torshavns skumle smalle gyder (det lyder i hvert fald spændende) kom vi forbi duften af farmors køkken, hvilket var en yderst sultfremkaldende duft. I en af de mange spændende butikker fandt vi en yderst moderigtig lilla pung (hvis man er en tiårig pige) til Ib fordi han kaster rundt med pengene.

Fordi det øst pjøsk pjask regne satte vi os ned i færgeterminalen og spiste frokost. Den bestod af et NYBAGT LUNT rugbrød og ellers pålæg som vi plejer.

Så gik vi til skansen og kiggede på kanoner og et fyrtårn. På turen hjem fra Torshavn snakkede vi lidt med med øens faste beboere, fårerne. Så gik turen forbi BONUS Brugsen hvor aftensmaden blev købt. Drengene og Ib lavede medister med kartofler, grøntsagen, og brun sovs. Imens drengene vaskede op i to omgange, først uden opvaskemiddel, og så efter med opvaskemiddel. Fik Julie og Maria lige afprøvet hvor lang tid man kunne være i bad indtil der ikke var mere varmt vand. Ud af køkkenvinduet svævede en dejlig duft, fordi Majlen stod og vendte pandekager på de små campingblus. Mhmmm, MUMS!

Men så skulle vi da også til at gå i seng. Det havde været en lang dag, hvor vi alle stadig havde gynget lidt småfulde rundt, siden færgeturen.

Godnat.



Da vi kom på færgen fandt vi vores sovepladser. 3 køjer i 3 etager proppet ind på et meget lille areal med en meget smal dør. Vi gik på dækket og så skibet sejle fra Hirtshals. Tiden inden aftensmaden, det vil sige hele dagen, blev brugt på at sove, drøne rundt på færgen, pladre rundt i poolen, spille yatzy, spise lækre pølsehorn på dækket i bagende solskin osv. Da kl. Endelig blev 20 kunne vi få aftensmad. Lækker lækker buffet med alt hvad hjertet begærer af fisk, kød, grønt, brød, kiks, ost og kage. Mums. Efter halvanden time var vi ved at revne. Vi kom i køjerne og faldt alle hurtigt i søvn lullet godt på vej af færgens støj og rullen på bølgerne. Vi stod idag op til en lækker morgenbuffet men drengene havde spist så meget i går at de næsten ikke rørte maden. Tilgengæld tog Ib godt fra. Formiddagen gik med at sove inden taskepakkeri (svært på så lidt plads) frokost og fantastisk udsigt mens vi kom tættere og tættere på Torshavn. Turist info blev fundet og vi fik vist vej til både bus, camping og indkøb. Drengene og Ib slog telte op mens vi 3 tøser traskede afsted lettede af ikke at have tasken på ryggen. Hold op hvor er nogle fødevarer dyre. Brød skal man åbenbart købe i brugsen om mandagen for der kommer forsyninger fra danmark. Onsdag er brødet væk og man må vente til mandag hvis man vil have billigt godt brød. Tilbage på campingpladsen blev der kogt og rørt en dejlig pasta kødsovs som blev spist med en skøn udsigt over Nolsoy hvor vejret skiftede fra godt til skidt og tilbage igen et par gange. Vi kunne heldigvis spise i tørvejr. Nu er der vasket op og jeg Majken sidder og blogger mens de andre er gået på jagt efter en butik hvor de kan købe snolder og batterier til Ibs fine lille camping lampe. Tror vi alle skal lidt tidlige i seng i dag end de andre dage. Campning fatter, som er gevaldig flink og snakkesalig, har sagt vi kan bo gratis hvis vi bare gør lidt rent i køkkenet og på toiletterne. Super dejligt. Så når de andre kommer tilbage har drengene rengøringstjans.



Farvel Danmark. Vi er nu ved færgen og venter på at gå ombord. Det er allerede super varmt. Humøret er højt, taskerne tunge, pølsehorne frosne og indkøbsvognen er blevet efterladt henne om hjørnet. Vi høres ved når vi er ankommet til Færøerne.



Efter ankomst til Hirtshals fik vi handlet og vi gik med alt bagage og en fyldt indkøbsvogn ud til spejderhytten vi har lejet. Der blev tændt bål, gjort klar til grill med salat og det hele. Der var alt for meget mad men store Jacob hjalp godt til med lidt motion imellem hver halve pølse. Herefter blev der bagt boller og pølsehorn, vasket op, gjort klar til natten og de fleste har været i bad. Det er faktisk kun Maria og Julie der ikke har været i bad ;-) nu prøver vi at få drengene til at være stille så vi måske kan få et par timers søvn inden vi skal op kl. 5 imorgen. Godnat til alle.



Nu har vi kørt i tog i tre en halv time og det er vildt varmt. Mens drengene tegnede på hinanden med kuglepen spillede Ib og tøserne yatzy. Nu sidder vi i toget mod Hjørring. Vi sveder.