Telegram #11

Majken stod op tidligere end de andre som normalt. Hun havde morgenmad klar da de andre stod op kl.10.20. Store Jacob spiste æbler på havregrøden. Men os kun fordi de var skåret ud i fine bidder. Opvasken blev klaret af Julie og Maria efter lidt nølen. Da der var stadig var tåget på det store bjerg gik vi op på det lille. Her var der en fantastisk udsigt over Hestur og alle de andre øer. Heldigvis var der hegn på toppen før klippesiden gik lige ned. Vi stødte heldigvis ikke ind i nogle af de kæmpe store køer. Vi gik tilbage til teltene og spiste en rigtig lækker middagsmad med tunsnask. Herefter forsøgte vi at tage et hoppebillede med selvudløser, men det blev ikke helt som ønsket. Så pakkede vi telte og tasker og kunne lige nå og sidde og nyde solen inden vores båd kom. Det var en fiskerbåd der kunne sejle hurtigt. Det gik lystigt over bølgen blå og der hvor vi troede vi skulle sejles til Torshavn blev vi sejlet til Gammelræt som er på den modsatte side af øen end torshavn. Heldigvis gik bussen en halv time senere. Tilbage på campingpladsen delte vi os op i 3 grupper: telt/kartoffel-, rugbrøds- og handlegruppen. Da alle var samlet igen blev aftensmaden lavet færdig og vi var heldige at få plads i køkkenet til at vaske op for der er kommet 2 busfulde fra tjekkiet. Og de er over det hele. Så hentede vi vores ting i campingfatters skur og nu sidder vi og skriver. Tror vi skal i seng inden længe. Vi nåede at gøre rent og komme i bad inden vi kravlede i poserne. Godnat.